Velkommen til fru lønborg

Hudpleje og wellness i midten af Odder
Læs mere

Prøv en holistisk ansigtsbehandling

Hvis du vil ældes med ynde skal du prøve Japansk Lifting eller Kosmetisk Gua Sha, som begge giver et 100% naturligt ansigtsløft uden brug af kirurgi, fillers eller botox.

Japansk Lifting er en behandlingsform der bygger på teorien omkring traditionel kinesisk medicin og japanske vævsteknikker med fokus på det æstetiske.
Behandlingen består af tre behandlingsprotokoller: Akupressur, ansigtszoneterapi og vævsteknikker med lymfedrænage.
Japansk Lifting hjælper musklerne i ansigtet til at løsne spændinger, og sammen med øget blodomløb og lymfedrænage mindskes mimiske linjer. Samtidig er det  en vidunderlig wellnessoplevelse der afstresser, beroliger tankemylder og forløser spændinger og ubalancer i hele kroppen.

Kosmetisk Gua Sha er en effektiv og meget afstressende ansigtsmassage, der fokuserer på smidiggørelse af bindevæv/fascia og udrensning af affaldsstoffer via lymfedrænage.
Grundet anvendelse af gua sha sten og cupping kan der arbejdes mere i dybden end den Japanske Lifting tillader. Huden får et mere ensartet og glat udseende og en fantastisk glød. De mimiske linier mindskes og kollagenproduktionen boostes. Spændingshovedpinen fortager sig og der løsnes op for kæbe- og nakkespændinger.

I begge typer af behandlinger arbejdes der med økologiske og aromatiske olier, rensende og nærende masker og cremer og sera.
Der fokuseres på ansigt, hals, nakke/skulder og decolleté - og så selvfølgelig på at skabe et mentalt pusterum.

Af mere utraditionelle holistiske ansigtsbehandlinger finder du bl.a. Face Cupping, hvor bindevæv og muskler bliver vækket til live og smidiggjort.

De holistiske behandlinger har ekstra stort fokus på samspillet mellem indre og ydre velbefindende.

Bio Peeling - for alle hudtyper

Bio Peeling tåles af alle hudtyper, inklusiv rosacea, akne og eksem. Den kan foretages hele året, også om sommeren.

Hvis du vælger en Bio Peeling får du en frisk og fornyet hud helt uden brug af syre, nåle og slibning.
Bio Peeling omfatter også opstramning af huden.

Både peeling og opstramning er 100 % smertefrit og udføres med naturlige produkter og olier - overvejende økologisk og vegansk.

I Bio Peeling anvendes elektriske impulser til at løsne forbindelserne mellem de keratiniserede hudceller, så de hurtigere afstødes.
Derefter gennemfugtes og opstrammes huden med radiofrekvens, hvilket føles som en dejlig varm massage.
Begge dele af behandlingen udføres med små glatte metalhoveder, der køres blidt omkring på huden.

Behandlingen arbejder dybt i hudens lag og du vil over 3 - 5 dage se en løbende forbedring af din huds tekstur og fasthed.

I et forløb, eksempelvis månedligt, vil du få fuld effekt af behandlingen, som omfatter ansigt, hals og decolléte.

Bruger du pace maker eller er gravid bør du ikke vælge Bio Peeling - ammende kvinder kan derimod godt behandles.

De klassiske ansigtsbehandlinger

Klassiske ansigtsbehandlinger omfatter traditionelt rens, peeling, massage, en eller flere masker, creme og serum.
I klinikkens klassiske ansigtsbehandlinger har massagen en stor og væsentlig plads, som der altid bliver gjort meget ud af.

Vulcan Hot & Cold Treatment er en af de nyere behandlinger, som anbefales dig der kigger efter hudforyngelse, glød og synlige resultater fra første behandling - og den kan også nydes af dig med rosacea, akne og sensitiv hud.

Lysets kraft - det vigtige ekstra

I flere af klinikkens behandlinger indgår behandling med LED-lys og infra rødt lys, for at støtte din huds processer og indsluse produkternes virksomme ingredienser.

Jeg anvender en Medex lystunnel og arbejder med forskellige lysfrekvenser tilpasset din huds tilstand.

Wellnessmassage

I klinikken tilbyder jeg Hot Stone Massage og kombineret Bambus og Hot Stone Massage.

Begge dele er velværemassage der bidrager til afslapning af kroppen og sindet, og sætter gang i udskillelse af affaldsstoffer.

Bambusmassagen udføres med bambusstokke der rulles over musklerne.
Hot Stone Massagen udføres med varme lavasten.
Og begge dele får dig helt ned i gear.

Gode tilbud i maj & juni

Japansk Lifting med Forlle’d - Japansk luksushudpleje

Japansk Lifting afhjælper spændinger i ansigtets muskler, og sammen med øget blodomløb og lymfedrænage mindskes mimiske linjer.

Din hud får den smukkeste glød og dit ansigt får et løft. Samtidig er det  en vidunderlig wellnessoplevelse der afstresser, beroliger tankemylder og forløser spændinger og ubalancer i hele kroppen.

Japansk Lifting er en behandlingsform der bygger på teorien omkring traditionel kinesisk medicin og japanske vævsteknikker med fokus på det æstetiske.

Jeg udfører behandlingen med luksuriøse japanske hudplejeprodukter fra Forlle’d. Disse produkter er ideelle til at hjælpe med at transportere aktive ingredienser dybt ned i alle lag af huden uden at kompromittere hudbarrieren. Derved opnås dybt forankret gennemfugtning og understøttelse af hudens regenererende processer og modstandsdygtighed.

Forlle'd arbejder med en eksklusiv kombination af patenteret ultra lav-molekylær hyaluronsyre og ioniserede mineraler, der letter transporten af de aktive ingredienser til de dybere lag af huden. Forlle’d produkterne indeholder desuden patenterede lav-molekylære fedtsyrer/ceramider, meget lig dem der findes naturligt i huden. Sidst, men ikke mindst, lav-molekylært platin, som er en virksom antioxidant.

Sammensætningen af aktive ingredienser med lav molekylvægt og ioniserede mineraler giver produkterne fra Forlle’d en gavnlig virkning på hudstrukturen, hudens mineralbalance og dens evne til at regenerere.

Behandlingen består af:
Tre-trins rens
Hovedbundsmassage
Akupressur
Ansigtszoneterapi
Vævsteknikker med lymfedrænage
Varmt aromaomslag
Serum og cremepleje

60 min., 545 kr. (normalt 595 kr.)

Sommerglød

En sommerudgave af Klassisk Mini ansigtsbehandling, til dig der ikke lige får eksfolieret derhjemme og som elsker ansigtsmassage.

Du får et par dråber af Marc Inbanes Perle de Soleil Tanning Drops som giver en ganske diskret kulør.

Behandlingen omfatter:
Dobbelt rens
Let peeling
Tanning drops for en diskret kulør
Massage med hyaluronsyre for fugt
Afsluttende cremepleje

45 min., 425 kr. (normalt 475 kr.)

Face Cupping med Lucia Care produkter

En dejlig massage af ansigt, hals og decolleté med henblik på at øge blodgennemstrømning i huden, give et godt flow i lymfesystemet og afspænde ansigtsmuskulaturen. Huden får glød og fylde, og mimiske linjer mindskes.
Kan mindske poser under øjnene.

Behandlingen består af:
Afrensning
Fugtmaske og hovedbundsmassage
Face Cupping
Let ansigtsmassage
Varmt aromaomslag
Serum, olie og creme

45 min., 445 kr. (normalt 495 kr.)

Butikken

Når jeg er i gang med en behandling har jeg ikke mulighed for samtidig at betjene andre kunder.

Ønsker du at købe produkter eller gavekort i klinikken kan du ganske gratis booke en tid til dét i bookingsystemet - så er du sikker på jeg har tid til at hjælpe dig, når du kommer - og der er ingen købetvang.

Butikken har desuden åbent fredag fra 9.00 - 10.00, og efter aftale.

Find klinikken

på Montra Odder Parkhotel, med gratis parkering, og tæt på letbane, busser og gågade.